Regnskabsåret forklaret: Derfor vælger virksomheder forskellige regnskabsperioder
Regnskabsåret forklaret: Derfor vælger virksomheder forskellige regnskabsperioder
Når man hører ordet regnskabsår, tænker mange automatisk på kalenderåret – fra 1. januar til 31. december. Men for mange virksomheder ser virkeligheden anderledes ud. De vælger nemlig et andet tidspunkt at starte og slutte deres regnskabsår på. Hvorfor gør de det, og hvad betyder det egentlig for virksomheden? Her får du en forklaring på, hvordan regnskabsåret fungerer, og hvorfor det ikke altid følger kalenderen.
Hvad er et regnskabsår?
Et regnskabsår er den periode, som en virksomhed bruger til at opgøre sin økonomi – altså indtægter, udgifter, aktiver og gæld. Når året er slut, udarbejdes årsregnskabet, som viser, hvordan virksomheden har klaret sig økonomisk i perioden.
For mange virksomheder følger regnskabsåret kalenderåret, men det er ikke et krav. Ifølge lovgivningen kan en virksomhed selv vælge, hvornår regnskabsåret skal begynde og slutte, så længe det varer 12 måneder (med visse undtagelser ved opstart eller omlægning).
Hvorfor vælger nogle virksomheder et andet regnskabsår?
Der kan være mange grunde til at vælge et andet regnskabsår end kalenderåret. Ofte handler det om at tilpasse regnskabet til virksomhedens drift, sæsoner eller koncernstruktur.
1. Sæsonudsving i forretningen
For virksomheder med tydelige sæsoner – som detailhandel, landbrug eller turistbranchen – kan det give mening at afslutte regnskabsåret, når den travle periode er ovre. På den måde får man et mere retvisende billede af årets resultat.
Et eksempel: En butikskæde med stor julehandel kan vælge at afslutte regnskabsåret 31. januar i stedet for 31. december. Så kommer hele julesalget med i samme regnskabsår, og man undgår at dele højsæsonen mellem to år.
2. Koncernforhold og internationale selskaber
Virksomheder, der indgår i en koncern, vælger ofte at have samme regnskabsår som moderselskabet. Det gør det lettere at samle og sammenligne regnskaber på tværs af lande og datterselskaber.
Hvis et dansk datterselskab for eksempel ejes af en amerikansk koncern, kan det være praktisk at følge koncernens regnskabsår – måske fra 1. juli til 30. juni – så rapporteringen bliver ensartet.
3. Praktiske og administrative hensyn
Nogle virksomheder vælger et regnskabsår, der passer bedre til deres interne planlægning. Det kan være, at budgetlægning, lageroptælling eller kontraktfornyelser ligger bedst på et bestemt tidspunkt af året. Ved at tilpasse regnskabsåret kan man gøre arbejdet mere effektivt og undgå at have travlhed i årets mest hektiske perioder.
Hvad betyder valget for virksomheden?
Selvom valget af regnskabsår ikke ændrer virksomhedens økonomi i sig selv, har det betydning for, hvornår man skal aflægge regnskab, betale skat og indsende dokumenter til Erhvervsstyrelsen.
- Årsrapporten skal indsendes senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning (seks måneder for visse selskaber).
- Skatteopgørelsen følger regnskabsåret, så tidspunktet for betaling af selskabsskat afhænger af, hvornår året slutter.
- Revision og bogføring planlægges ud fra regnskabsåret, så det påvirker også samarbejdet med revisor og bogholder.
For nystartede virksomheder kan det være en fordel at vælge et regnskabsår, der passer til virksomhedens opstartstidspunkt. Starter man for eksempel i oktober, kan man vælge at lade første regnskabsår løbe til 31. december året efter – altså 15 måneder – for at få et mere sammenhængende første regnskab.
Kan man ændre regnskabsåret?
Ja, men det kræver planlægning. En virksomhed kan ændre sit regnskabsår, hvis der er en god grund – for eksempel ved koncernændringer eller ændret forretningsstruktur. Ændringen skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, og man skal indberette det i god tid.
Ved omlægning kan regnskabsåret i overgangsperioden være kortere eller længere end 12 måneder, men det må højst vare 18 måneder. Det sikrer, at der ikke går for lang tid mellem regnskaberne.
Læs også:
Hvad skal man overveje, før man vælger?
Valget af regnskabsår bør ikke ske tilfældigt. Det er en strategisk beslutning, der bør tages i samråd med revisor eller økonomisk rådgiver. Her er nogle spørgsmål, man kan stille sig selv:
- Hvornår ligger virksomhedens travleste og roligste perioder?
- Skal regnskabsåret passe sammen med en koncern eller samarbejdspartner?
- Hvornår er det mest praktisk at lave årsafslutning og revision?
- Hvordan påvirker valget likviditet, skat og planlægning?
Et gennemtænkt valg kan gøre administrationen lettere og give et mere retvisende billede af virksomhedens økonomi.
Et fleksibelt system med plads til forskellighed
At virksomheder kan vælge forskellige regnskabsår, er et udtryk for fleksibilitet i erhvervslivet. Det giver mulighed for at tilpasse økonomistyringen til virkeligheden – uanset om man driver en sæsonpræget butik, et globalt datterselskab eller en lokal håndværksvirksomhed.
Det vigtigste er, at regnskabsåret afspejler virksomhedens rytme og gør det lettere at styre økonomien – ikke sværere. For når tallene passer til virkeligheden, bliver beslutningerne også bedre.
Læs også:
